Min Blog

Min Blog

Redningsplanken

Kom med et indlæg, eller med et forslag til aktiviteter, små som store, som du mener at du og jeg og "andre ligestillede" kan få gavn og glæde af i vores hverdag

Up to date

BlogOprettet af Jette Egeskjold man, august 02, 2010 15:22:29

Hejsa

Sommeren er over os. Ferietiden er i gang, nogen har allerede holdt deres, andre er i gang eller har stadig deres tilgode. Jeg selv har nydt sommeren rundt omkring i Danmark og for første gang i rigtig mange år har jeg ikke været udenlands. Nu hvor jeg har fået førtidspension, vil jeg hellere kunne rejse udenlands, når det begynder, at blive koldt her hjemme og vejret begynder at få indflydelse på mit helbred.

Jeg har lige været inde at kigge lidt på statistikken og ser til min glæde at siden stadig er godt besøgt. Fra jeg uploadede siden i januar 2010 og til d.d har der været 2401 besøgende. Det vil sige at der i gennemsnit har været 340 inde at kigge hver måned og det er dejligt.

Jeg vil utroligt gerne høre fra jer der er inde at kigge og få lidt feedback på, hvordan jeg evt. kan gøre siden bedre og høre, hvis I har nogle indslag og idéer.

Nyd livet og fortsat god sommer :)

KH Jette

  • Kommentarer(0)http://blog.redningsplanken.dk/#post4

Førtidspension

BlogOprettet af Jette Egeskjold man, marts 08, 2010 21:31:45

Hej

Ja det var meningen at min sag skulle være afgjort først i februar, men sådan gik det ikke helt. Herefter fik jeg at vide der ville komme en afgørelse den 25. februar, men sådan skulle det så heller ikke gå. Men alle gode gange tre, er det ikke sådan man siger, så ser det endelig ud til at lykkedes, så jeg snart får en afgørelse.

Nu er jeg så lidt spændt på, hvordan det hele vil komme til at se ud for mig økonomisk set. Selve pensionen ligger selvfølgelig fast i forhold til ens indkomst, i tilfælde af man har nogen udover pensionen, men er der nogen der kan svare mig på, om der er andre ting jeg skal være opmærksom på: Får man noget udbetalt fra forsikringer, PFA og er det værd at tage sin sag op igen erstatningssmæssigt? Hvor skal man henvende sig for at få de bedste svar, for kommunen kunne ikke give mig dem.

Jeg ved at fra SEB kan man vælge at få udbetalt det hele på en gang, men så får man intet når man bliver 60.

Er der nogen der kan give mig nogle gode råd, vil jeg blive rigtig glad smiley

MVH Jette Egeskjold

  • Kommentarer(5)http://blog.redningsplanken.dk/#post3

Januar

BlogOprettet af Jette Egeskjold man, februar 01, 2010 23:07:34

Med 332 besøgende fra den 8. - 31. januar må det siges, at være en overvældende og glædelig start.

Min egen sag om førtidspension bliver behandlet i morgen og jeg er selvfølgelig meget spændt på, hvad udfaldet bliver, men tror på jeg får den. Ellers er der ingen retfærdighed til. Samtidig har jeg en masse ting, der skal ordnes da min fritstillelse ophører den 28. februar og jeg der står uden arbejde.

Når jeg er kommet på den anden side af alt dette. Vil jeg bruge lidt mere energi på det her og se om jeg kan få gang i nogle de aktiviteter og idéer herinde og håber, at nogle af jer der har været inde at kigge, og selvfølgelig også jer der kigger ind senere, vil være med.

Hvis nogen er interesseret har jeg oprettet en gruppe på Facebook der hedder Redningsplanken. Her vil jeg oprette de samme begivenheder, som står i kalenderen på hjemmesiden. Man er også her velkommen til, at komme med idéer m.m.

  • Kommentarer(0)http://blog.redningsplanken.dk/#post2

Gåtur

BlogOprettet af Jette Egeskjold man, januar 25, 2010 10:10:07

Sikke dog et skønt vejr.

I dag har jeg tænkt mig at komme ud og gå en lille tur i det gode vejr, så hvis nogen skulle have lyst til at slutte sig til, er de meget velkommen. Vi kan mødes ved Legepladsen lige bag Netto i Rønde kl. 13:00

Hej så længe smiley

  • Kommentarer(0)http://blog.redningsplanken.dk/#post1

Tak

BlogOprettet af Jette Egeskjold tor, januar 21, 2010 20:41:51

Tusind tak for alle de søde ord og al den positive respons jeg har fået. Det har gjort mig utrolig glad og rørt.

Jeg har i dag været inde at se på statistikken for besøgende på min hjemmeside, som jeg uploadede den 8. januar og ser med stor glæde, at der allerede har været 211 inde at kigge ... nu vil jeg så bare ønske, der er nogen der tør være de første der skriver et lille indlæg, deres historie, et foreslag eller hvad man nu kan have på hjerte og der kan komme rigtig gang i det, der er tanken bag det hele.

MKH

Jette Egeskjold smiley

  • Kommentarer(0)http://blog.redningsplanken.dk/#post0